

Gravel træning i Viborg MTB & Gravel – fokus på fællesskab, udvikling og udfordring
Gravel-træning i Viborg MTB & Gravel er den perfekte kombination af fede ruter, teknik og socialt samvær. Vi tilbyder både lange ture med fokus på oplevelse og fællesskab, teknisk træning for bedre kontrol på grus, og race-forberedelse for dem, der vil deltage i løb som for eksempel Gravel Fondo eller Dirty Jutland. Fællesture og workshops sikrer, at alle – fra nybegyndere til erfarne ryttere – kan udvikle sig og nyde naturen på to hjul. Viborgs varierede terræn gør det ideelt for gravel-cykling, og vi skaber rammerne for et stærkt fællesskab. Kom med og oplev gravel på en helt ny måde!

Træningsniveauer - Gravel
Herunder kan du læse mere om vores træningshold og rammer:

Tur-kørsel
Viborg MTB & Gravels tur-kørsel er med fokus på længere ruter, hvor fællesskab og naturoplevelser er i centrum. Tempoet tilpasses, så både øvede og garvede ryttere kan deltage, og MTB-ryttere er også velkomne. Om nødvendigt opdeles gruppen for at sikre en god oplevelse for alle. Vi arrangerer sociale rides ugentligt eller månedligt, hvor hygge og samvær er i fokus – inklusive en klassisk snøffeltur som energiboost undervejs. Som klub deltager vi i både lokale og internationale gravel-events og planlægger weekendture samt gravel-ferier til ikoniske ruter i Danmark og udlandet.
Træningtider
Torsdag: kl. 17.30 - start: Trailcentret
Søndag: Fællesture med klubben

Teknik & løb
Vores gravel-træning inden for teknik og løb hjælper dig med at forbedre din cykelkontrol, udholdenhed og race-strategi. Vi tilbyder træningssessioner med fokus på grusteknik, linjevalg og intervaltræning. Gennem klubaftener og workshops optimerer vi udstyr, dækvalg og cykelindstilling. Race-simulationsture forbereder dig realistisk til konkurrencer, mens specifik træning styrker din performance. Vi introducerer også gravel for MTB-ryttere, der vil prøve en ny udfordring. Drømmer du om at deltage i store gravel-løb som for eksempel Gravel Fondo eller Dirty Jutland? Vi giver dig de bedste forudsætninger for at lykkes!
Træningtider
Torsdag: kl. 17.30 - start: Trailcentret
Søndag: Fællesture med klubben
Trænere - gravel
Herunder finder du alle vores frivillige trænere, der gør et kæmpe arbejde for at skabe gode træninger. Har du spørgsmål, så finder du også kontaktoplysningerne til de enkelte trænere: